Ungdomssanktions-
|
|
|
SOCIALKONTAKTENS indsatsområder
Ungdomssanktionen er en to årig dom, der former sig over et toårigt behandlingsforløb, som opdeles i tre faser:
1. Fase Ophold i en sikret institution eller en sikret afdeling i ca. 2 måneder. 2. Fase Ophold i en åben døgninstitution eller et andet egnet opholdssted i op til 12 måneder. 3. Fase Foregår ambulant med tilsyn fra de kommunale myndigheder. Ungdomssanktionskoordinatoren er et alternativ til en ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15-17 år, der begår alvorlig kriminalitet f.eks. grovere personfarlig kriminalitet, vold, røveri, voldtægt og berigelseskriminalitet f.eks. brugstyveri og tyveri.
Det indgår i grovhedsvurderingen som en skærpende omstændighed, hvis kriminaliteten er begået sammen med andre, jf. Straffelovens § 80, stk. 2. Den idømmes af domstolene (jf. Straffeloven § 74 a) og de kommunale myndigheder har opsynet med, at behandlingen er socialpædagogisk, struktureret og kontrolleret. |
Der er en større sandsynlighed for, at de unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse ved ungdomssanktionens afslutning, hvis der har været:
Ungdomssanktionskoordinatoren skal sikre sammenhæng mellem de tre faser og sikre overgangene bliver ordentlig forberedt.
Målgruppen er unge, der har en utryg og ustabil opvækst med minimal eller ingen voksenkontakt. Ofte hvor den voksne har en negativ indvirkning på den unge, præget af omsorgssvigt og fysisk afstraffelse og psykisk sygdom. De unge har typisk:
- en tæt daglig eller ugentlig kontakt mellem den unge og koordinatoren – dette etablerer en positiv stærk relation. En koordinator, der udviser ansvar og interesse for den unges personlige udfordringer og hjælper med at opbygge kompetencer til at indgå i sociale relationer, venskaber, etablere netværk udenfor den unges vante miljø og skabe en interesse for fritidsaktiviteter. Understøtter den unge i dennes familiemæssige relationer.
- En gennemgående tanke hos SOCIALKONTAKTEN er, at når det handler om unge på kanten af loven spiller omsorg, trivsel, motivation og en god kommunikation en utrolig vigtig rolle.
Ungdomssanktionskoordinatoren skal sikre sammenhæng mellem de tre faser og sikre overgangene bliver ordentlig forberedt.
- Afholde møder med den unge, forældrene og andre relevante parter.
- Opfølgning på den unges handleplan og opgaver i de tre faser, og på de opsatte målsætninger, der aftales med den kommunale myndighed. Fastholde målsætningerne i en klar og tydelig handleplan. Skrive referat.
- Danne et fælles billede af den unges identitet og hvilke mål, der fælles skal arbejdes efter.
Målgruppen er unge, der har en utryg og ustabil opvækst med minimal eller ingen voksenkontakt. Ofte hvor den voksne har en negativ indvirkning på den unge, præget af omsorgssvigt og fysisk afstraffelse og psykisk sygdom. De unge har typisk:
- mange skoleskift og manglende sociale relationer. Misbrug og manglende uddannelse. ADHD symptomer og antisociale venner.
- banderelaterede venner og risiko for at udvikle kriminel adfærd eller bevæger sig i periferien af de kriminelle miljøer og på kanten af loven.
- grænseoverskridende og uhensigtsmæssig adfærd.
SOCIALKONTAKTEN gør brug af Youth Level of Service/Case Management Inventory (YLS-CMI), som er et forskningsvalideret værktøj, der kan hjælpe fagpersoner til at vurdere risiko- og behovsfaktorer og tilrettelægge en indsats for den unge.
YLS-CMI er målrettet til de 12-17 årige lovovertrædere og måler risiko og behov på otte overordnede områder; lovovertrædelser, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse, relationer til omgangskreds, misbrug af rusmidler, fritid, personlighed, adfærd samt holdninger.
Ved hjælp af værktøjet kan de unge inddeles i fire risikogrupper alt efter den enkelte unges samlede score.
YLS-CMI er således udviklet med den antagelse, at det er nødvendigt at udrede de unge i forhold til risikoniveau, behov og responsitivitet (modtagelighed) for at kunne igangsætte en passende indsats. Redskabet bygger dermed på de såkaldte RNR-principper om ”Risks, Needs and Responsitivity”.
Dette giver mulighed for at adskille unge med forskellige risikoniveauer i konkrete indsatser og dermed undgå, at unge i højere risiko får negativ indflydelse på unge i lavere risiko.
YLS-CMI er målrettet til de 12-17 årige lovovertrædere og måler risiko og behov på otte overordnede områder; lovovertrædelser, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse, relationer til omgangskreds, misbrug af rusmidler, fritid, personlighed, adfærd samt holdninger.
Ved hjælp af værktøjet kan de unge inddeles i fire risikogrupper alt efter den enkelte unges samlede score.
YLS-CMI er således udviklet med den antagelse, at det er nødvendigt at udrede de unge i forhold til risikoniveau, behov og responsitivitet (modtagelighed) for at kunne igangsætte en passende indsats. Redskabet bygger dermed på de såkaldte RNR-principper om ”Risks, Needs and Responsitivity”.
Dette giver mulighed for at adskille unge med forskellige risikoniveauer i konkrete indsatser og dermed undgå, at unge i højere risiko får negativ indflydelse på unge i lavere risiko.
Læs om vores øvrige kompetencer
