Thomas Larsen
|
Grundlægger og ejer af SOCIALKONTAKTEN, Thomas Larsen, har mange års erfaring i at arbejde med udsatte unge og voksne, som enten har et misbrug, en kriminel baggrund og/eller dysfunktionelle familieforhold, herunder især domsanbragte borgere og anbragte unge.
Thomas arbejder med kriminalitetstruede unge og dybt kriminelle borgere i ressourceforløb og efterværn. Solistforløb og projekter, der aftales mellem kommunen, borgeren og øvrige sociale instanser. Han har gode resultater med børn og unge med overvægt, manglende selvværd og kriminelle problematikker. Thomas er uddannet socialpædagog og har desuden 22 års erhvervserfaring som elektriker og sikkerhedsvagt. I fritiden har Thomas dyrket og undervist i kampsport som boksning, kick- og thaiboksning siden han var 17 år. |
SOCIALKONTAKTEN er et konsulentfirma der samarbejder med kommuner, offentlige og private institutioner og opholds- og bosteder. Vi arbejder med forskellige sociale, kriminelle og erhvervsmæssige områder, hvor socialt udsatte borgere med problematikker som omsorgssvigt, grov kriminalitet, misbrug, psykiske lidelser og ADHD, har behov for hjælp.
Ligeledes borgere der på grund af livskrise eller sygdomsperiode er havnet udenfor arbejdsmarkedet, og har svært ved at motivere sig selv til at finde vejen tilbage til et arbejdsliv, som fungerer og giver livskvalitet tilbage. |
Faglighed, ansvarlighed og et gennemgående helhedssyn. |